Udtagelse fra mand på 45 år, som har været i psykoterapi

”Efter svære tider i mit liv hvor jeg blev nød til at træffe svære beslutninger og takle nært dødsfald og andre ting, havde jeg brug for hjælp. I første omgang startede jeg hos en meget erfaren psykolog men efter ca. ½ år fik det en ende da han indrømmede at han havde svært ved at hjælpe og jeg følte hellere ikke at vi ”klikkede” særligt godt. Så ved et tilfælde fald jeg over Finn (dog ikke bogstaveligt!). Og jeg kunne mærke ved det allerførste møde at jeg var havnet det rigtige sted. Vi var på bølgelængde med det samme og jeg fik hjælp fra dag et. Jeg har kun ros tilovers for Finn og han får mine varmeste anbefalinger. Og uanset hvor meget eller lidt jeg får brug for ham i fremtiden, er det meget betryggende at vide at jeg har ham i ryggen. Tak for din hjælp”

Tilbagemelding fra anden klient der også har haft et forløb på 5 gange.

Jeg synes jo selv jeg altid har været rimelig bevidst om mit dybe åndedrag. Men 5 behandlinger hos Finn Hollænder har gjort mig endnu mere bevidst om det helende samarbejde mellem krop og sjæl.

Finn har en behagelig og rolig udstråling og man føler sig tryg under behandlingen.

Den indledende snak om hvad der skal arbejdes med i dag skaber grundlag for en mere bevidstgjort vejrtrækning under den behagelige behandling, som er rolig og givende.

Den første behandling var for mig voldsomt forløsende efter lang tids pres, stress og bekymring på hjemmefronten – jeg græd en del undervejs, men følte mig tryg og passet på !!

Jeg har været meget glad lige efter behandlingerne og glædet mig til den næste – men har også oplevet store følelsesmæssige udsving dagen derpå, som jeg har taget som tegn på en masse psykisk ophobet affald, der skulle ud af kroppen. Derefter har jeg haft det MEGET bedre.

Jeg har haft stort udbytte af åndedrætsterapien og det har helt klart åbnet op for mere glæde og overskud efter en lang periode med krop og sind i kampberedskab.

Jeg anbefaler glad og gerne Finn og denne behandling.

 

Med venlig hilsen Anette (53 år)